
Den næsten febrilske jagt efter håndværkere er mildnet noget er i 3. kvartal, viser tal fra Danmarks største formidler af bygge- og renoveringsprojekter, 3byggetilbud.dk
Sammenlignet med 1. kvartal, er 3. kvartal faldet med 25 procent.
Danskerne lægger i højere grad boligprojekterne på hylden, nu hvor samfundet igen er åbnet op, og vi ikke opholder os i hjemmet på samme måde længere, siger Nynne Groth Hallander, kommunikationsansvarlig hos 3byggetilbud.dk.
Og det er ikke kun hos 3byggetilbud.dk, at den faldende efterspørgsel kommer til syne.
Ser man på danskernes google-trends var der 36 procent flere søgninger på ”badeværelser” i februar 2021 sammenlignet med september 2021. Det samme gælder for ”isolering”, der fik 39 procent flere søgninger i februar.
Tidligere på året var det særligt større entrepriser og energirenoveringerne, boligejerne efterspurgte, men nu er det i langt højere grad forbedring af facaden og sokkel, der efterspørges. Det kan også hænge sammen med, at Energistyrelsens tilskudsordning til energiforbedringer ikke har mødt samme opbakning hos boligejerne denne gang, siger Nynne Groth Hallander.
Selvom et fald på 25 procent i byggelysten kan lyde markant, skal det ses i kontrast til en periode, hvor antallet af håndværkeropgaver eksploderede.
På trods af faldet forventer vi stadig, at 2021 bliver det største opgave-år nogensinde i 3byggetilbud.dks historie med mere end 70.000 formidlede byggeopgaver i år. Nedgangen kan give håndværkerne et velfortjent pusterum til at ansætte mere mandskab, følge op på tidligere tilbud og måske endda holde noget af den ferie, vi ved, mange sprang over grundet travlheden, vurderer hun.
Kilde: 3byggetilbud.dk

