Med Decor IP65-downlight fra Bright by Flash Light Group A/S er det nemt at skabe belysning i brusenichen og andre områder med høj luftfugtighed. Der er tale om en funktionel indbygningsspot, som, foruden at være dæmpbar, også har en høj IP-klasse. Med en IP-klasse på 65 er downlighten velegnet til vådrum og arealer med fugt – eksempelvis brusenicher (zone 3). Den må endvidere monteres i vådrum med lavere loftshøjde end 2,25 m.
Decor IP65 leveres som standard i hvid. For de, der søger et mere eksklusivt look, kan der tilkøbes en frontring i børstet stål. Downlighten måler Ø83 mm med en dybde på 66 mm og en udskæring på Ø70 mm. Den integrerede lyskilde har en levetid på 30.000 timer og en farvegengivelse på RA95.