Cabicon kommer nu med en fleksibel løsning og effektivt substitut til det traditionelle byggelys. Nogle af problematikkerne ved eksisterende produkter gør, at LED-boldene er tætte og kondensvand derfor ikke kan fordampe – dette resulterer i kortslutning i LED lyskæden.
Denne LED byggelyskæde fra Cabicon a/s kan erstatte de gammeldags stink-tætte armaturer og samtidigt er problematikken omkring kortslutning løst. LED-printet er nemlig forseglet inde i bolden – fordelen herved er, at der ikke kommer kortslutning i LED-bolden, da fugten kan komme ud af kuglen, men ikke ødelægge dioderne. Med kun én lyskæde er der 10 meters lys (10 LED lysbolde).
Lyskæden kommer med et fleksibelt og robust gummikabel (H07RN-F) med CEE 3-polet 16 amp. stik. Den bliver leveret med forlængerled, så seriemontering nemt kan foretages. Lyskæden opsættes nemt og hurtigt for eksempel med kabelbindere/strips. Der spares meget tid ved opsætningen af dette byggelys. Derudover er LED lysboldene slagfaste og vandtætte. De giver et fremragende lys. Derudover kan lyskæden også leveres med eget logo trykt på LED-boldene.
Tekniske specifikationer:
– Slagfast (IK10)
– Vandtæt (IP67)
– 4.000 Kelvin
– 50.000 levetimer
– Effekt: 30W