Fibernet rulles ud i stor hastighed, men hvordan ser det ud, hvis man kigger på andet end blot fiber? I denne artikel kommer vi ind på følgende tre forskellige bredbåndstyper: xDSL, COAX og fibernet.
xDSL
Først den traditionelle bredbåndsteknologi xDSL – også kaldet internet via telefonstikket. xDSL er en fællesbetegnelse for de forskellige DSL-teknologier, herunder kan ADSL (Asymmetrisk DSL), HDSL (High data rate DSL) og VDSL (Very high data rate DSL) nævnes. Som navnet indikerer, er denne teknologi baseret på telefonnetkabler eller kobberkabler.
xDSL er oprindeligt en forkortelse for Digital Subscriber Line og er den mest udbredte bredbåndsteknologi i Danmark, da næsten alle adresser i Danmark har adgang til teknologien. Derfor refererer man også ofte til teknologien som det almindelige eller traditionelle bredbånd.
Ifølge Tjekditnet er det faktisk hele 96 procent af den danske befolkning, som har mulighed for at benytte sig af xDSL-bredbåndsteknologien.
Kobberkablerne, som teknologien er baseret på, består af kobbertråde, der snor sig om hinanden og i fællesskab opretter et analogt signal. Det vil sige, at dette varierer i et bestemt interval, og desuden er det også det analoge signal, som gør det muligt at oprette en internetforbindelse. Trådene krydser hinanden for at minimere ”crosstalk” – altså støj. Til at starte med blev xDSL faktisk oprettet med det formål at lade brugerne have telefonsamtaler med andre, men for at oprette internetforbindelsen skal man dog bruge et xDSL-modem, hvilket er en hardware-komponent, der sørger for, at der oprettes en internetforbindelse mellem din router og/eller computer.
Fordele og ulemper
xDSL-teknologien transmitterer normalt asymmetrisk, som betyder, at upload- og downloadhastighederne vil være forskellige. Her vil det typisk være downloadhastighederne, som er hurtigere end uploadhastighederne.
Man kan nogle gange se hastigheder på op mod 100 Mbit/s i download og omkring 30 Mbit/s i upload, dog er normalen omkring 15-30 Mbit/s i downloadhastighed og 2-5 Mbit/s i uploadhastighed. xDSL leverer en langsommere hastighed sammenlignet med COAX og fibernet.
Grunden hertil er blandt andet, at xDSL har en højere støjkomponent end COAX, hvorimod COAX yderligere har mere båndbredde. Tilsammen skaber dette altså en fordel for COAX, og dertil bliver hastigheden på xDSL påvirket af afstanden fra centralen – eller mikrocentralen. Desto længere afstanden er, desto lavere er hastigheden.
Ses der på fordelene ved xDSL-teknologien, kan man først og fremmest pege på muligheden for at skabe både telefon- og internetforbindelse samtidig. Ikke desto mindre er teknologien som tidligere nævnt meget udbredt i Danmark, og den har derved mulighed for at dække bredt.
Hvis man modsætningsvis ser på ulemperne ved xDSL, så er der selvfølgelig hastigheden. Denne er lav, og i forlængelse af dette varierer hastigheden også, hvilket kan skyldes kvaliteten af kobberkablet. Hastigheden bliver sågar forringet desto flere brugere, der anvender internettet samtidigt.
COAX
Når man taler om COAX, refererer man typisk til kabeltypen, hvor signalet bliver sendt igennem, hvilket er COAX-kabler, som også bliver kaldt for koaksiale kabler eller blot antennekabler. Et sådant kabel består af en inderleder med en skærm omkring denne – hvilket beskytter mod støj. Typisk er kablet bygget op med en plastikkappe yderst, hvorunder der ligger en skærm. Herefter er der som regel alufolie og isolering, inden man når inderlederen.
COAX-teknologien er også bedre kendt som internet via kabel-tv, som både kan bruges til at levere tv, radio og selvfølgelig internet. Det er faktisk gennem DOCSIS-standarder (Data Over Cable Service Interface Specification), at teknologien kan levere internetforbindelse. Som navnet kabel-tv-net indikerer, er der mulighed for, at internet og tv kan leveres gennem samme kabel – nemlig kabel-tv-stikket. Dette er dog imidlertid ikke et krav for at benytte denne bredbåndstype.
Høj hastighed – delt båndbredde
Bredbåndsteknologien har som tidligere nævnt en større båndbredde samt en mindre støjkomponent end xDSL, hvilket fører til højere hastigheder, end xDSL-teknologien kan levere. Det er dog værd at huske, at båndbredden også er delt, hvilket vil sige, at desto flere der benytter internettet samtidigt, desto lavere hastigheder vil brugerne opleve.
COAX kan levere hastigheder op mod 1.000 Mbit/s i downloadhastighed og endda også nogle steder i uploadhastighed. Disse kan altså være symmetriske, hvilket betyder, at der er lige høje down- og uploadhastigheder. Det er dog vigtigt at huske på, at ikke alle er symmetriske. Det er desuden heller ikke alle, som kan modtage disse ekstrem høje hastigheder.
Et typisk eksempel på en COAX-bredbåndsforbindelse kunne være 100 Mbit/s i downloadhastighed og 20 Mbit/s i uploadhastighed.
I Danmark er der flere af de største udbydere, der investerer i teknologien, hvilket både gælder udbredelsen, men også hastighedspotentialet. På nuværende tidspunkt er teknologien allerede udbredt i store dele af Danmark, men det er dog ikke alle steder, at det er muligt at få denne teknologi. Det er omkring 64% af den danske befolkning, som har mulighed for at benytte teknologien.
Fibernet
Denne bredbåndsteknologi bygger på fiberkabler, som transmitterer data i form af lyssignaler. Dette tillader hastigheder, der er væsentlig højere end både xDSL og COAX. Signalerne bliver sendt gennem lyslederkabler, som indeholder optiske fibre. Disse optiske fibre er meget tynde fibertråde, som transporterer dataet. Kablerne består af plastik- eller glasmateriale, hvor lyssignalerne ikke har nogen indflydelse på hinanden. Med andre ord kan den enkelte fiber altså indeholde meget stor kapacitet uafhængigt af andre fibre.
På baggrund af dette kan fibernet altså sikre en både meget hurtig, men også stabil forbindelse til internettet. I modsætning til COAX og xDSL kan fibernet levere stabile hastigheder lige meget, hvor mange der benytter internettet på samme tid. Dertil er et kendetegn ved teknologien også, at der bliver leveret symmetriske hastigheder, der som nævnt tidligere er lige store up- og downloadhastigheder. Dette er altså nogle store og væsentlige fordele ved teknologien, men på den anden side er der også en ulempe, hvilket er udbredelsen. For at få fibernet skal der nemlig være nedgravet kabler med en fiberboks i hver ende – en hos forbrugeren og en ved hovedstationen. Dette muliggør at omdanne signaler til lys og transportere data fra hovedstationen hen til forbrugeren og den anden vej.
Næsten udbredt som COAX
Fiberteknologien er ikke tilgængelig for alle i Danmark. Igennem de seneste år har der dog været en markant udbredelsen af fiberteknologien i Danmark, hvilket kan ses på udviklingen fra 2013 til 2016, hvor udbredelsen af teknologien er gået fra omkring 43 procent til 62 procent, hvilket altså kun er lidt under udbredelsen af COAX. Denne teknologi bliver altså mere udbredt og populær rundt om i landet. Denne stigende tendens forventes endvidere at fortsætte grundet de store fordele ved teknologien.
Hastighederne på fibernet er højere end de førnævnte teknologier, hvor man kan få hastigheder på 1.000/1.000 Mbit/s. Sågar udbyder Gigabit fibernet med hastigheder op mod 5.000/5.000!
Faktisk er der mange forskellige hastigheder, som er tilgængelige med fibernet. Disse er for eksempel 100/100 Mbit/s, 300/300 Mbit/s eller 500/500 Mbit/s, hvilket alle er relativt høje hastigheder.
Fremtidsudsigterne for bredbånd
Hvordan ser fremtidsudsigterne ud for de forskellige typer af bredbånd? Det er et spørgsmål, som kan være svært at svare på. På trods af dette findes der nogle fingerpeg om, hvordan fremtiden kommer til at se ud.
I forhold til xDSL er der i forvejen en meget stor udbredelse af denne teknologi, hvilket betyder, at man højst sandsynligt ikke kommer til at se flere investeringer i udbredelsen af denne.
Generelt ser fremtiden for xDSL-teknologien ikke særlig lys ud, hvilket skyldes, at hastigheden er underlegen i forhold til teknologiens konkurrenter. På trods af det forsøger man via VDSL at gøre op for dette ved at tilbyde højere hastigheder samt en mere stabil forbindelse end ADSL. Selve teknologien er også til dels begrænset af afstanden fra centralen, som påvirker hastigheden på internettet.
Ses der på COAX, er der en stigning i udbredelsen på grund af flere investeringer i teknologien. Da der bliver investeret i teknologien og undersøgt nye muligheder for denne, vil det sandsynligvis også føre til højere hastigheder. På trods af dette er stabiliteten ikke nær så høj som ved fibernet, da forbindelsen bliver påvirket af, hvor mange brugere der benytter internettet samtidigt. Herved kan der altså godt forekomme en begrænsning. Her er prisen også et vigtigt punkt, da denne er lavere end fiber.
Fibernet har fart på – både i forhold til internethastigheden og udbredelsen. Fiberteknologien bliver i stigende grad tilgængelig blandt danskerne. Flere el-firmaer graver Tomrør ned, hvilket kan bruges til at trække fiberkablerne, som hjælper med udbredelsen af teknologien.
Som nævnt tidligere leverer fiberteknologien både høje og stabile hastigheder, hvilket også giver teknologien en konkurrencemæssig fordel sammenlignet med de to andre bredbåndsteknologier. Ikke desto mindre skaber fibernet også en øget værdi ved at være attraktiv på grund af teknologiens fordele. Det vil sige, at hvis man har tilkoblet fibernet i huset, vil værdien stige. Herved kan man igen pege på fibernet som en klar kandidat til fremtidens bredbåndsteknologi.
Bredbånd og Internet of Things
Internet of Things eller blot IoT kendetegnes ved, at alle enheder i for eksempel et hus kommunikerer med hinanden gennem internettet. Man kan altså sige, at de forskellige enheder bliver intelligente på baggrund af, at de kan kommunikere med hinanden.
Her er der tre kriterier, som danner grundlag for IoT: Indsamling af data, konnektivitet og mennesker. Først indsamles data for eksempel gennem lyd, tryk eller temperaturer for blot at nævne et par stykker. Derefter skal de forskellige enheder kunne snakke sammen, hvilket eksempelvis kan ske gennem en internetforbindelse. Til sidst kan mennesker så udføre forskellige processer og handlinger på baggrund af den data, som er blevet indsamlet.
I takt med øget internethastigheder og generelt øget forbindelse til internettet vil IoT komme til at spille en større rolle. Dette skyldes, at enhederne får bedre vilkår til at kommunikere med hinanden via internettet. Heraf spiller både hastigheden og stabiliteten en væsentlig rolle, da disse blandt andet er kriterier for, at teknologierne fungerer optimalt.
Fiberteknologien er her et godt match til at imødekomme disse vilkår. Desuden leverer fibernet også symmetriske hastigheder som nævnt tidligere, hvilket vil hjælpe til at kunne hente, men også sende, dataet hurtigt videre. På denne måde kan man argumentere for, at der i takt med udbredelsen af fibernet også vil blive dannet grundlag for en udbredelse af Internet of Things. Udbredelsen af IoT sker selvfølgelig også i takt med digitaliseringen, som vi i stigende grad oplever.