Nye fordelingsbokse til hurtig installation af DALI-lysstyring

5 nye fordelingsbokse gør det hurtigt, at tilføje funktioner til en stikbare DALI-installation. Du vælger fordelingsboks efter hvilken funktion, du ønsker at tilføje installationen. Der lanceres 5 fordelingsbokse, som hver tilføjer følgende funktioner til installationen:

  • Styring af HVAC – Sensor kan aktivere/deaktivere HVAC
  • On/Off-relæ – On/Off-belysning kan tilsluttes DALI-installation
  • Standby minimering – Armaturer får standby-forbrug på 0 Watt
  • 2 grupper – Installationen opdeles på 2 grupper
  • Foldedørsløsning – Synkronisering af manuel lysstyring ved foldedør

 

Tilstedeværelsessensorer, armaturer, tryk og andre enheder kobles direkte til fordelingsboksen. Funktionen er dermed hurtigt og enkelt installeret.


Fejlfri installation og reduceret installationstid

Installationsstikkene på de enkelte komponenter er unikke, og de kan derfor ikke kobles forkert sammen. Det sikrer en hurtig og fejlfri installation, hvilket kan give en betydelig tidsbesparelse på installation og efterfølgende fejlretning. Du sparer dermed installationstid, samtidig med at du sikrer kvaliteten.

Niko-Servodan leverer fordelingsbokse og DALI-sensorer monteret med kabel og installationsstik fra enten WAGO eller Wieland. Nødvendige tilslutningsstik til fordelingsboksen medfølger. De øvrige komponenter, der skal anvendes til installationen, leveres af WAGO eller Wieland.

Klik her for at læse mere om de nye fordelingsbokse