Ny konsulent hos Rigtigt Lys

Martin Rye-König er ny belysningskonsulent hos Rigtigt Lys

Martin Rye-König er ansat som belysningskonsulent hos stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müllers belysnings-sektion, Rigtigt Lys. Han kommer senest fra en stilling som intern sælger hos grossistvirksomheden AO og har tidligere blandt andet arbejdet som belysningstekniker hos grossistvirksomheden Solar.

Martin Rye-König er oprindeligt uddannet svagstrømstekniker og har blandt andet arbejdet med reparation og kalibrering af måleinstrumenter samt med beregning af belysningsløsninger. Hos Rigtigt Lys skal han hjælpe elinstallatører på Sjælland med at projektere større belysningsløsninger.

I fritiden spiller Martin Rye-König el-bas i et band. Den står på melodisk rock, når han og en gruppe venner, der har spillet sammen i mere end 20 år, samles om musikken. Martin Rye-König bor i Køge med sin familie, der består af hustruen Sanne og parrets to døtre på henholdsvis 5 og 7 år.