LED-armaturer til nødbelysning fra LEDVANCE

 

De nye og meget alsidige nødbelysningsarmaturer fra LEDVANCE er kendetegnet ved enkel projektering og nem installation, hvilket gør dem særligt attraktive for installatører. Et flot design sammen med en optimal driftsøkonomi gør, at de kan anvendes til en lang række applikationer.

 

Optimeret lysfordeling til flugtvejs- og panikbelysning

Panik Downlights fra LEDVANCE lever op til de sikkerhedskrav, der stilles til flugtvejs- og panikbelysning. De runde armaturer med indbygget batteri og driver er designet til en drift på 3 timer i tilfælde af strømsvigt, og som flugtvejsbelysning giver de en ensartet og synlig lysstribe på gulvet langs hele flugtvejen. De er kendetegnet ved deres høje
lysudbytte på op til 335 lm og optimeret lysfordeling, hvilket betyder, at der er behov for færre armaturer, når der skal planlægges og beregnes nødbelysning. Panik Downlights kan anvendes til en lang række applikationer og fås i fire forskellige versioner: til enten indbygget eller påbygget installation med en indbygget testafbryder til manuel test eller til automatisk test (self-test). Panik Downlights fra LEDVANCE er certificeret med beskyttelsesklasse IP43 og IK07, og der ydes 3 års garanti på armaturhuset, de elektroniske dele og de indbyggede LED.

Flugtvejsskilt

Sortimentet af flugtvejskilte fra LEDVANCE omfatter nu også et kompakt flugtvejsskilt med et armaturhus fremstillet i hårdfør og førsteklasses aluminium og er kendetegnet ved et særligt ensartet lys og en læseafstand på 27 m jf. DIN EN1838. Det overholder også alle krav fra DIN4844-1. Med hvert armatur følger 4 forskellige flugtvejspiktogrammer jf. ISO 7010 samt en hvid, reflekterende folie til bagsiden. Driftstiden kan i tilfælde af strømsvigt sættes til enten mindst 3 eller højest 8 timer via dip switch. Armaturet er designet til forskellige applikationer og kan installeres på mange forskellige måder. Det kan monteres på loftet af installatøren helt uden brug af tilbehør og kan ved hjælp af korrekt tilbehør indbygges, nedhænges eller monteres direkte på væggen. Armaturet er udstyret med enten en indbygget testafbryder til manuel test eller med automatisk test (self-test).

 

Opgradering af eksisterende LEDVANCE armaturer til nødbelysningsarmaturer

LEDVANCE tilbyder professionelle kunder at opgradere allerede eksisterende armaturer til nødbelysningsarmaturer. En ombygning af LED-paneler, LED Downlights og stænktætte armaturer til nødbelysningsarmaturer er mulig med nye nødbelysningskomponenter med integreret nødbelysningsdriver og lithiumbatteri. Alle armaturerne har automatisk test udstyr til ”self-test” og har 3 timers driftstid i tilfælde af strømsvigt.

 

Du kan finde mere information om armaturerne her: ledvance.dk/nodbelysning