Handelsgymnasium afprøvede belysning til ny afdeling i praksis

Da handelsfagskolen Aarhus Business College skulle skabe plads til flere elever i sin gymnasieafdeling i bydelen Viby, blev der gået grundigt til værks. Også i forbindelse med belysningen.

For at finde de helt rigtige armaturer til grundbelysningen i klasselokaler, auditorium og fællesarealer opbyggede belysningsleverandøren Rigtigt Lys og teknikentreprenøren EL:CON et prøverum med en række armaturtyper for at gøre det muligt at bedømme lyskvaliteten under helt realistiske forhold.

Praktisk sammenligning en god ide
Hvis tidsplanen giver mulighed for det, er en sammenlignende afprøvning af armaturer en god ide. Det mener Kim Kallesøe, der er projektleder hos EL:CON.

”Hos Aarhus Business College sammenlignede vi blandt andet farvetemperatur og blænding. Den praktiske afprøvning giver et stærkere beslutningsgrundlag og dermed bedre forudsætninger for at finde en løsning, hvor kunden får en løsning, som opfylder alle ønsker og behov,” siger han.

Afprøvning giver indblik

En afprøvning giver et indblik i alt det, man ikke kan læse i selv det mest udførlige produktdatablad, mener Kim Uffe Jørgensen, belysningskonsulent hos Rigtigt Lys.

”De tekniske data fortæller en del, men hvis man er i tvivl, er en praktisk sammenligning et godt supplement,” siger han.

På Aarhus Business College faldt valget på et PowerBalance-armatur fra Philips. Med høj effektivitet, blændfrit lys og mange monteringsmuligheder kan det indpasses i de fleste kontor- og undervisningsmiljøer og levere en løsning med høj lyskvalitet og god driftsøkonomi.

Læs mere om belysningen på Aarhus Business College og se flere billeder på rigtigtlys.dk

Om Rigtigt Lys
Rigtigt Lys er belysningssektionen hos Lemvigh-Müller, Danmarks største stål- og teknikgrossist. Du kan møde Rigtigt Lys-eksperterne her.

EL:CON og Rigtigt Lys arbejdede sammen om belysning til bl.a. auditoriet på handelsgymnasiet Aarhus Business College