Eaton sætter spot på miljøet med SF6-fri løsning på Hannover Messe

Power Management-virksomheden Eaton sætter fokus på overgangen til nye energiformer og decentraliserede energisystemer på dette års Hannover Messe. Med et muligt EU-forbud på vej mod drivhusgassen SF6 er der særlig opmærksomhed på Eatons revolutionerende SF6-fri mellemspændingsudstyr, der vil blive fremvist under messen.

Eaton deltager i denne uge på industri- og automationsmessen Hannover Messe.

Her løfter Power Management-virksomheden sløret for en række nye produkter og løsninger, der gør maskinbyggere, ejere af industriejendomme og netoperatører i stand til at udnytte de muligheder, som overgangen til Internet of Things (IoT) og nye energiformer medfører.

Under messen vil Eaton blandt andet fremvise:

  • Det banebrydende SF6-fri mellemspændingsudstyr, der anvendes af industrien og til distributionsnet. Udstyret er særligt relevant netop nu, da EU genovervejer at forbyde brugen af SF6, der er en ekstremt miljøskadelig drivhusgas.
  • xStorage energilagringssystemer til boliger og erhvervsejendomme, der kan hjælpe de såkaldte ’prosumers’, som både producerer og forbruger energi, med at reducere elregningen, sikre backup i tilfælde af strømsvigt og ikke mindst bidrage med vigtige nettjenester som frekvensstyring.
  • Mikrogrid-kontrolsystemet Power Xpert Optimizer, der gør det muligt at øge fokusset på bæredygtighed og forsyningssikkerhed.

 

Udover overgangen til nye energiformer vil Eaton også have fokus på integrerede teknologier til industrien. Her vil virksomheden fremvise cloudkompatible elektriske og hydrauliske systemer, der kan gøre maskiner mere effektive, sikre og ikke mindst intelligente:

  • Et virtuelt rum med HoloLens-teknologi, der gør det muligt for besøgende at opleve, hvordan Eatons elektriske og hydrauliske systemer er integreret.
  • En elektrohydraulisk præcisionsstyringsmaskine vil demonstrere, hvordan hydraulik kan forbindes ved hjælp af et intelligent SmartWire-DT-modul.
  • Et omfattende udvalg af digitale fremdriftssystemer og koblingsanlæg, herunder den nye digitale NZM-sikring, der er udviklet til enkel og effektiv livscyklushåndtering.
  • Intelligente automatiseringsteknologier til kontrol og betjening af små og mellemstore maskiner, der er udviklet med henblik på at understøtte Industri 4.0. Kernen i teknologien er Eatons nye XC300 PLC, der indeholder avanceret it-sikkerhed og har forbindelse til Eatons Predictive Maintenance Portal, der kan forudsige, hvor og hvornår der opstår fejl i processer og udstyr. Eaton har sammen med it-virksomheden T-Systems udviklet et integreret system, der gør det sikkert og nemt at tage del i IoT-udviklingen.

 

Yderligere information

Find Eaton ved C71 i hal 11 på Hannover Messe fra 23. til 27. april 2018.