Crimptang med drejelige pressekæber

 

Den nye crimptang Crimpfox DUO 10 fra Phoenix Contact er perfekt, når der er behov for fleksibilitet, fordi de drejelige pressekæber muliggør bearbejdning af terminalrørene forfra eller fra siden.

Ved at aktivere den farvede låseknap oven på tangen er det muligt at dreje pressekæberne til den ønskede position, hvor de fastlåses sikkert. Pressekæberne kan også bearbejde dobbelte TWIN terminalrør pålideligt takket være den selvjusterende mekanisme.

Denne crimptang dækker et stort tværsnitsområde fra 0,14 til 10 mm2. Den afbalancerede vægt og det ergonomiske design giver et perfekt greb. Designet gør den til det letteste og mest kompakte værktøj på markedet. Der kræves kun minimal kraft til at betjene værktøjet, så man kan arbejde i længere tid og samtidig opnå resultater af høj kvalitet.

Læs mere om crimpværktøj