Ordregivere kan undlade at offentliggøre hele evalueringsmetoden i deres udbudsmateriale. Det har Klagenævnet for Udbud afgjort i en principiel sag. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indbragte sagen for nævnet for at skabe klarhed om, hvordan udbudslovens §160 vedrørende offentliggørelse af evalueringsmodeller skal tolkes.
– Vi indbragte klagen for få skabt juridisk klarhed om udbudslovens regler for offentliggørelse af evalueringsmetoder. Den klarhed har vi nu fået, og vi tager nævnets kendelse til efterretning. Vi vil nu revidere vores vejledninger, forklarer direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald.
– Ordregivere skal fortsat på forhånd offentliggøre, hvordan de vil evaluere de tilbud, de modtager, men kendelsen betyder, at de ikke behøver offentligøre hældningsgraden i pointmodeller. Vi vurderer stadig, at det giver konkurrencen bedre vilkår med mest mulig åbenhed om evalueringen, og vil derfor anbefale offentliggørelse, selv om det ikke er et lovkrav.