
Snestorm, to-cifrede kuldegrader i kombination med varmepumper og elbiler. Starten på året har ført til elforbrug i Østdanmark, der slår alle rekorder, lyder det fra Cerius-Radius, der har registeret det højeste elforbrug hos private og mindre erhvervsdrivende nogensinde.
Bortset fra de høje regninger, som vil dumpe ind hos el-brugerne, så vidne det ikke bare om et kold staret på året, men også om et samfund, der i stigende grad er elektrificeret.
– Når strømforbruget ryger på himmelfart de kolde dage, så er det blandt andet et resultat af, at de mange nye varmepumper kører på højtryk. Samtidig har flere også fået ladestandere til elbilen hjemme i carporten, hvilket også er med til at løfte forbruget. Tidligere var strømforbruget stabilt fra år til år, og det toppede typisk juleaften. Der er vi ikke længere, for vi ser en udvikling, hvor vejret i langt højere grad afgør, hvornår forbruget peaker, siger Cäthe Bay-Smidt, og fortsætter:
– Et øget strømforbrug er en rigtig god historie. Det siger noget om, at den grønne omstilling af privates opvarmning og transport har taget fart. Og strømmen, som i vid udstrækning kommer fra vedvarende energikilder, erstatter fossile brændsler som olie, benzin og gas.
Den 7. januar indtager nu førstepladsen, og i Radius’ forsyningsområde, der dækker hovedstaden, Nordsjælland og dele af Midtsjælland, er alle dagene i allertiders top-10 over strømforbruget hentet fra den forgange 1,5 måned.
Datoen vil dog ikke kunne sole sig i den placering ret længe. Alle prognoser viser, at efterspørgslen på strøm vil vokse de kommende år, og Cäthe Bay-Smidt er således ikke i tvivl om, at disse rekorder vil blive overgået.
– Næste vinter vil endnu flere have købt varmepumper, og elbilsalgets momentum vil betyde, at der bliver installeret tusindvis af nye ladestandere de kommende år. Derfor må vi forvente, at de høje forbrugstal fra årets start vil blive slået, når det bliver rigtig koldt igen. Heldigvis kan vi glæde os over, at vi har et elnet, som giver os stærkt fundament for omstillingen af vores energiforbrug, siger hun.
Kilde: Cerius-Radius

