
Julen nærmer sig, og dermed også tid til at slappe lidt af – lade tankerne vandre. Det har vi også gjort her på Elfokus, og her er tankerne vandret mod AI.
I det seneste års tid har ikke mindst ChatGPT været på manges læber. Nogle ser det som en værktøj til hjælp for snart sagt alverdens udfordringer, mens andre ser begyndelsen på enden for hele menneskeheden.
Man lad os tage en tur op i en helikopter, og kaste et blik over AI.
Mange inddeler AI i fire grupper:
Reaktive maskiner
Reaktive maskiner er AI-systemer, der ikke har nogen hukommelse og er opgavespecifikke, hvilket betyder, at et input altid leverer det samme output. Machinelearning har en tendens til at være reaktive maskiner.
Deep Blue, IBM’s skakspillende AI-system, som slog Garry Kasparov i slutningen af 1990’erne, var reaktivt. Det samme er fx Netflix bud på, hvad du kan lide af se næste gang.
Maskiner med begrænset hukommelse
Denne algoritme efterligner den måde, vores hjernes neuroner arbejder sammen på, hvilket betyder, at den bliver smartere, efterhånden som den modtager flere data at træne på. Altså fx ChatGPT, der er trænet på enorme mængder af tekst.
Også selvkørende biler hører til denne gruppe. Oplysninger om at kende trafiklys, skilte, kurver og bump på vejen hjælper bilen med at beslutte, hvornår den skal skifte vognbane, så den ikke bliver ramt eller afskære en anden bil.
Det er så langt vi er kommet på nuværende tidspunkt. Tilbage er to niveauer.
Theory of mind
Som mennesker er vi i stand til at bearbejde, hvordan vores egne tanker og følelser påvirker andre og hvordan andres påvirker os. Her er AI slet ikke i dag, men hvis det en dag bliver til virkelighed, ville den kunne have potentialet til at forstå verden, og hvordan andre har tanker og følelser.
Selvbevidsthed
Her er vi oppe på det fjerde og sidste trin indenfor AI, og langt fra der, hvor AI er i dag. Det går også skridtet videre end Theory of mind. En AI på selvbevidst-niveau være opmærksom på sig selv, dens tilstand og være i stand til at fornemme eller forudsige andres følelser.
En AI på dette niveau vil være sammenlignelig med vores intelligens
Der er faktisk et slags femte trin, eller 4.1 om man vil. Det er her vi finder de AI´s, som optræder i diverse Hollywood-film. De kaldes også for Super AI, og er langt klogere end noget menneske. Og selvom udviklingen går hurtigt – fx ligger Theory of mind måske ikke mange år frem i tiden, er de fleste enige om, at der er en god bid vej fra dagens ChatGPT til en Super AI
Kilde: Coursera/Wikipedia/m.fl.

