
I mere end 14 dage har det været en prøvelse af have elbil som indbygger eller besøgende i den svenske storby Gøteborg. På grund af en softwarefejl har samtlige af byens 1.500 kommunale ladestandere været ude af drift.
Nu er de kommet i gang igen, og imens forsøger Parkering Gøteborg og deres IT-leverandør at hitte ud af, hvad der egentlig skete – og hvordan man forhindrer at det gentager sig.
Fejlen opstod ved en softwareopdatering, som betød, at samtlige ladepunkter meldte optaget, så snart en håbefuld elbilist havde sat stikket i den ellers ledige stander.
Standeren kunne godt komme i gang, men proceduren var noget kringlet. Bilisten skulle henvende sig til Parkering Gøteborg, som skulle ind i softwaren bag hver enkelt ladestander, hvorefter ladningen kunne begynde.
Men det gjaldt kun den pågældende ladesession. Når den næste bilist satte stikket i den samme lader, skulle det hele forfra. En så omfattende procedure, at alle bilister i stedet blev henvis til to p-huse, hvor ladestanderne rent faktisk fungerede, og man så i øvrigt ville kunne lade op gratis.
Efter at have knoklet med it-problemet i 14 dage, lykkedes det at få saft igen på de mange ladestandere.
Kilde: GP

