
På globalt plan har vi i morgen, onsdag den 2. august, brugt alle de ressourcer, som kloden kan nå at genskabe på et år. Vi vil fra på torsdag bruge løs af 2024. Vi er med andre ord kommet til Earth Overshoot Day.
Det er beregninger fra tænketanken Global Footprint Network, der kommer frem til datoen, både globalt og for hvert enkelte land. Og for Danmarks vedkommende er det flere måneder siden, at vi tog hul på 2024.
Globalt set skulle der gå 214 dage, og det antal dage har faktisk ligget nogenlunde stabilt de seneste fem år. Men hvor meget skal der til, før vi for alvor kan rykke datoen tilbage. Overordnet set skal vi forbruge mindre, det er ikke så svært at regne ud, men hvilke tiltag virker, og hvor meget påvirker de hver især datoen.
Det har tænketanken naturligvis også regnet på.
Den allerstørste klump er indførelsen af carbon-afgift. Den ville flytte ikke mindre end 63 dage.
Hvis halvdelen af verden implementerer en grøn politisk aftale med samme ambitionsniveau som EU’s Green New Deal, kan vi flytte Earth Overshoot Day med 42 dage i løbet af de næste 10 år.
Gør vi vores byer grønnere og smartere ved at udnytte eksisterende teknologier til at gøre både bygninger og el-distribution grønnere samt sikrer mere bæredygtig transport, kan vi flytte 29 dage.
Til gengæld er der ikke mange dage at hente i fx at sænke hastigheden (0,6 dag).
Kilde: WWF Verdensnaturfonden

