
Flagermus har sendt en stor anlagt havvindmøllepark i det sydlige Øresund til tælling. Det er Hofors Aflandshage Vindmøllepark, der ellers skulle have stået klar i 2026, som nu i første omgang ikke bliver til noget.
Energiklagenævnet har nemlig ophævet Energistyrelsens etableringstilladelse, og det sker blandt andet på baggrund af flagermus.
– Vi kan konstatere, at det blandt andet er en ændret praksis hos myndighederne vedrørende tælling af flagermus, som har udløst afvisningen i klagenævnet. Vi har ellers haft en god, løbende dialog om miljøkonsekvensvurderingen med myndighederne, herunder også om flagermus. Og det er vores oplevelse, at vi har levet op til de krav, der er blevet stillet til os. Vi vil nu gå i dialog med myndighederne, vores rådgivere og leverandører om næste skridt, siger Jesper Pedersen, områdechef for Vind & Energihandel i Hofor.
Aflandshage Vindmøllepark skulle efter planen have rummet 26 havvindmøller, og ligge i det sydlige Øresund. Den skulle have produceret strøm nok til 300.000 husstandes forbrug.
Kilde: Hofor

