
Midtjyderne har fået flere lynladere at vælge imellem. Med godt kun en uges mellemrum satte ladeoperatøren Clever strøm til to lynladestationer.
Første kom der liv i stationen ved Pårup nær Ikast, og senere blev det stationen ved Purhus nær ved Randers, der kom liv i.
Hver lynladestation har plads til 12 elbiler, og det vil være muligt at lade med en effekt på op til 300 kWh, så bilens batteri går fra 0-80 pct. på under 30 minutter, afhængig af bilens evne til at lade. Dermed kan elbilisterne hurtigt køre videre ud i det danske sommerland:
De to stationer er kun en brik i den storstilede plan for hele regionen. I alt vil Clever sætte strøm til 2.800 ladepunkter inden udgangen af 2025. Der bliver tale om både normal-, hurtig- og lynladere.
– Det er vigtigt, at vi bruger ladeinfrastrukturen så intelligent og smart som muligt, når vi skal have strøm på bilen, så vi kan give elbilens batteri bedre levevilkår. Derfor skal der både sættes normal-, hurtig- og lynhurtig opladning op rundt om i landet. Lynhurtig opladning er især relevant, når du skal ud på en længere tur, mens hurtig- og normalopladning giver god mening, når bilen alligevel holder stille Det er en af mange fordele ved at køre i elbil – du kan lade på forskellige måder alt efter tid og behov, fortæller Mathias Sukstorf, der er med til at udrulle ladeinfrastrukturen hos Clever.
Kilde: Clever

