
Den blev lanceret som et helt nyt koncept – en kunstigt bygget Energiø. Den første af sin slags i verden, men nu bliver det hele måske slet ikke til noget.
Konceptet er muligvis på vej i mølposen. I hvert fald i den nuværende form. Det har Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard meddelt.
Hele den overordnede tanke om en Energiø ikke droppet, men økonomien i det nuværende, skrinlagt koncept, hang så dårligt sammen, at de statslige underskud på den over 200 mia. kr. dyre ø, ville løbe op i mere 50 mia. kr., og dermed opfylder det ikke betingelserne i de politiske aftaler.
– Når vi planlægger projekter i den størrelsesorden, skal vi selvfølgelig også sikre, at vi vælger de mest ansvarlige løsninger. Det tager vi os nu lidt længere tid til, så vi kan træffe en beslutning senere på året, siger Lars Aagaard.
Hos Kraka Advisory er holdningen, at man sådan set ikke behøver pillet øen op fra posen igen – nyt koncept eller ej.
– Hatten af for ministeren, der endnu en gang får afværget en katastrofe for danskernes penge. Vi føler stærkt for den grønne omstilling i Kraka Advisory, men vi mener sagtens, at udbygningen både kan være til gavn for klimaet og statsfinanserne. Sammen med lukningen af den åbne dør er Danmark nu bedre rustet og godt på vej til en omkostningseffektiv omstilling af vores energisektor, siger Peter Mogensen, direktør for Kraka Advisory.
Den officielle forklaring er, at udbuddet blot er udsat til efter sommerferien, så et bedre og billigere koncept kan analyseres til bunds.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet/Kraka Advisory

