
Sommerferien står så småt og venter forude, men det betyder ikke, at man også skal lade de gode energivaner også tage en ferieslapper.
Derfor er Energistyrelsen ude med en generel opfordring, at ikke mindst sommerhusfolket husker at opfører sig, som man gjorde i vinters – selvfølgelig bare lidt anderledes.
– Når man holder ferie i sommerhus, vil man gerne slappe af, og energibesparelser er måske ikke det, der er størst fokus på. Men faktisk kan gode energivaner give endnu mere frihed til alt det sjove i ferien. Hvis man for eksempel husker at fylde opvaskemaskinen helt, før man kører den, så sparer man penge, og samtidig skal den ikke tømmes så ofte. Eller man kan overveje at bruge sommertøjet en ekstra dag, før man vasker og også her spare både tid og energi. Langt hen ad vejen er det bare at følge de samme gode og simple energivaner, man også følger derhjemme, siger Matilde Grøn Bjørneboe, der er Energistyrelsens ekspert i at spare energi i hjemmet.
Udgiften til det varme vand er stadig en stor post – også på sommerhusadressen, og her kan man med fordel måske holde lidt ferie også på den konto.
Dæk pool og spa til for at holde på varmen, drop tørretumbleren, og så skal man ikke anvende varmepumpen som airconditionanlæg. Det er muligvis fristende, men er dyrt i el.
Og er det ens eget sommerhus, kunne man overveje at se huset efter. Droppe elvarmen til fordel for en varmepumpe, og hvorfor ikke lade solvarmen søge for det varme vand gennem solvarme, ligesom det også er en rigtig dårlig idé at sætte det gamle køleskab og fryser i sommerhuset.
De anvender som udgangspunkt langt mere strøm end nye hvidevarer, og skal ydermere kører langt mere, når det er varmt.
Kilde Energistyrelsen

