
I forsøget på at gøre synet af skurvogne og håndværkertrailere både bedre og mere ensartet, er der indført nye regler – regler der har ført til, at der nu er markant færre synssteder.
De nye regler foreskriver, at det skal udføres fra en mekanikergrav eller en egnet lift. Dermed er det slut med blot at løfte diverse former for påhængsvogne op på en donkraft, som det er set tidligere.
Regelændringen omfatter de fleste påhængsvogne, fordi hovedparten, der bruges i erhvervsøjemed, skal fragte maskiner, instrumenter og tungere gods og ofte vejer over 750 kilo.
– Formålet med de nye regler er at sikre en mere ensartet kvalitet i syn af påhængsvogne på tværs af alle bilsynsvirksomheder og på den måde forbedre trafiksikkerheden. Det er positivt for alle trafikanter, siger teknisk konsulent hos Applus+ Bilsyn, John Gantzhorn.
Ifølge Statistikbanken er der registreret 64.055 påhængsvogne over 2.000 kilo samt 192.510 med en vægt under de to tons.
Kilde: Applus+ Bilsyn

