
Af og til skal håndværkere overnatte på firmaets regning, men med den nuværende økonomiske afmatning i store dele byggebranchen, ser man sig i stigen grad efter de lidt mere prisbillige muligheder for at få en seng at sove i.
Som det gamle ordsprog om den enes død, har tendensen til at skære ned på denne type udgifter, givet vind i sejlene til de hotelkæder, som bevidst går efter at tilbyde billige værelser.
En af dem er BB-Hotels, der har selvbetjeningshoteller flere steder i landet. Her er efterspørgslen på billigere overnatningsløsninger stigende.
– Vi kan se, at der er langt større efterspørgsel på overnatninger hos os blandt håndværkere og folk i logistikbranchen. Generelt viser vores erfaring, at når der er krise, og pengene sidder tættere på kroppen, er det specielt i rejse- og overnatningsomkostninger mange forsøger at spare, siger Shejla Gunic, hotelchef hos BB-Hotels.
Den oplevelse falder godt i tråd med en analyse fra konsulenthuset Simon-Kucher & Partners, der er gennemført blandt topchefer i danske B2B-virksomheder. Her er det især byggeindustrien, der ser de mørkeste skyer i 2023, og derfor også logisk, at man kigger sig om efter sparemuligheder.
– Ved at vi skærer en stor del personale væk, kan vi holde udgifterne og dermed priserne nede, og det appellerer især til virksomhederne indenfor logistik- og byggeribrancherne, forklarer Shejla Gunic.
Kilde: BB Hotels

