
Forsyningstilsynet har fået skarp kritik af Statsrevisorerne. Kritikken omhandler, hvorvidt forsyningsselskabernes aftaler med koncernforbundne selskaber er indgået på konkurrencelignende vilkår eller ej, og dermed om kunderne har betalt for meget.
Og den kritik er Forsyningstilsynets direktør, Carsten Smidt for så vidt enig i.
– Jeg har noteret mig statsrevisorernes kritik af vores tilsyn på det pågældende område og er enig i den del af kritikken, som retter sig mod, at Forsyningstilsynet ikke har haft en samlet tilsynsstrategi baseret på risiko og væsentlighed, siger Forsyningstilsynets direktør, Carsten Smidt.
– Det er korrekt, at vi ikke har prioriteret udviklingen af en overordnet risikobaseret model for gennemførelsen af de omfattende kontroller, som vi har gennemført på området siden vores etablering i 2018, fortsætter Carsten Smidt.
Men det er bedring i vente, forsikrer ham. Det hænger sammen med en ny tilsynsmodel, der har været under udvikling siden efteråret 2022.
Her vil man have en samlet tilsynsmodel på tværs af de forsyningsområder, som tilsynet har ansvar for.
– Vores kommende strategi skal være med til at sikre en mere risikobaseret tilgang til vores tilsyn på tværs af el-, gas- og varmeforsyningerne og dermed også til de tilsyn, vi fortsat kommer til at føre med, at forsyningsselskabers aftaler med koncernforbundne selskaber lever op til reglerne, siger Carsten Smidt.
Kilde: Forsyningstilsynet

