
Efter nytår er det stort set slut med elafgiften, der rasler ned på bare 1 øre pr. KWh i stedet for den lille krone, som den er i dag.
Det er godt nyt for de fleste, men for en del af landets elbilister er en del af den økonomiske fordel ved at summe rundt på el forsvundet.
Baggrunden er, at staten har understøtte nogle elbilsejere ved at refundere elafgiften. Lempelsen har dog ikke været automatisk. Ejere af boliger med varmepumper eller anden el-opvarmning har ikke kunnet få den, hvis de har gjort brug af en anden ordning. De har kunnet få refunderet en del af afgiften, for den del af forbruget, som oversteg 4.000 KWh om året.
Hos energiselskabet OK vil man indføre et midlertidig energitilskud, der svarer til refusionen. Energitilskuddet vil pr. 1. januar være på 87 øre pr. kWh, der oplades på elbilen via kundens OK ladeboks. Helt konkret vil en kunde med et kørselsbehov på fx 20.000 kilometer om året opnå en rabat på næsten 300 kroner hver måned i det første halve år i 2023.
Dermed kan der muligvis blive lagt op til en priskrig på markedet, da to af de store ladeoperatører, Eon og Clever, tidligere er gået den anden vej og indført ekstraordinære prisstigninger.
Kilde: OK

