
Onsdag var en god dag for dem, som har variabel strømpris. Her sørgede vejret for, at prisen for en KWh kom helt ned på 0 kroner. Eller så godt som
Fra kl. 14-15 er prisen nede på 0,01 kr. hos fx Andelenergi. Også senere på dagen, timen op til midnat, var den nede på samme lave pris.
Helt gratis er så en tilsnigelse, for det er den rå elpris, man kan se på mange apps som fx Elberegner. Det er apps, som er blevet et stort hit, og blandt de mest søgte apps. Det giver mulighed for, at dem med den variable pris, også kaldet time for time-pris, kan nyde godt af sådan et dyk. Hvis man ellers har mulighed for at udnytte det i praksis
Oven i de 0,01 kr. skal lægges transportprisen og elafgiften, så man slipper ikke helt med en elpris, der er stort set ikke-eksisterende.
El-prisen for dem med varierende elpris bliver fastsat dagligt kl. 13.00.

