
Så er det tid til at finde ud af, hvem der skal modtage Bygningskomponentprisen 2023.
Det er Willum Fonden og Velux Fonden, der står prisen og søger efter mulige kandidater til en pris, der hylder de ildsjæle, som har gjort en særlig indsats omkring bygningskomponenter, der er industrielt fremstillede.
Det kan være stort som småt. Fx et produkt, der har betydning for mange menneskers hverdag, eller en byggeteknisk løsning, som gør håndværkerens arbejde nemmere.
Det kan være materialer, detaljer og smukke og holdbare løsninger, som er godt tænkt og godt udført.
Og indgangen til at indsende en mulig fremtidig vinder er mange. Man kan være bruger, men også rådgiver, producent, distributør eller bygherre. Måske ligefrem opfinder.
Uanset tilgang, skal man inde forslag til info@veluxfoundations.dk senest den 10. januar 2023.
Prisen på 100.000 kr. uddeles i november 2023.
Kilde: Willum Fonden

