
Endnu har danske håndværkere til gode at kunne sætte sig bag rattet af den nye Ford E-Transit, der som navnet antyder er en elektrisk udgave af den populære varevogn.
Men når det sker, og det bliver her en gang i løbet af foråret, sidder de i en bil, der har fået guld af det europæiske uafhængige crash-test-myndighed, NCAP.
Baggrunden er bl.a., at den nye Ford er udstyret med mange af de avancerede sikkerhedssystemer, som i dag findes i personbilerne.
Det handler om Pre-Collision Assist, automatisk nødbremsesystem med fodgængergenkendelse, 360 graders kamera, skiltegenkendelse og Lane-Keeping System.
Dermed følger den elektriske Transit i hælene, eller skulle man sige sporene, på den fossile udgave af samme bil. Den kan også bryste sig af at have fået guld af Euro NCAP.
Kilde: Ford

