
El-drevne køretøjer bliver stadig mere og mere udbredte hos Lemvigh-Müller. I 2021 blev 24 procent af alle ekspresleveringer fra stål- og teknikgrossistens håndværkerbutikker kørt ud med elbil– det er en tredobling i forhold til 2020.
Ikke mindst i landets hovedstad er der kommet ekstra strøm på leveringerne.
Her blev 56 procent af alle vores ekspresleveringer kørt ud med elbiler. Det svarer til en stigning på hele 243 procent i forhold til året før, fortæller Arne Hessellund Jeppesen, Head of Distribution, Lemvigh-Müller.
Nu skal el-cyklerne også mere på banen til ekspresleveringerne. I den såkaldte håndværker-ulvetime, det er mellem kl. 7-10 om morgenen, er trafikken så voldsom i fx København, at det er hurtigere at cykle sig frem.
Her bliver det praktiske pedalarbejde også udfør af GLS.
De seneste år har vi både testet og implementeret el-varebiler med særligt stor succes i vores Express-forretning, og det er samarbejdet med Lemvigh-Müller et godt eksempel på. Som et led i at minimere miljøpåvirkningen implementerer vi nu elcykler i GLS Express forretningen, siger Steen Kristensen, adm. dir., GLS, der forudser, at 10 procent af ekspres-leveringerne i 2022 bliver klaret på cykel.
Kilde: Lemvigh-Müller

