
Som noget nyt for i år, vil Sikkerhedsstyrelsen begynde at kontrollere offentlige ladestandere. Det sker som konsekvens af, at der er kommer langt flere af dem.
Ladestanderne er kun en lille del af styrelsens arbejde det kommende år. Det viser en helt ny liste, som er fremlagt. Som noget nyt har man nemlig valgt at lægge sin do-liste frem, og her er standerne altså med.
I år har man valgt at fokusere på følgende områder:
Campingpladser
Byggepladser
Festivaler og markedspladser
Skoler og uddannelsessteder
Idrætsfaciliteter
Ældre hoteller og overnatningssteder
Ladestandere i offentligt rum
Diskoteker og barer
Marinaer
Ferieboliger/feriecentre
Pizzeriaer og grillbarer
Der er efterhånden kommet en del ladestandere i det offentlige rum, så dem har vi i år valgt at begynde at kontrollere. Marinaer og feriecentre kan også vente, at dele af deres el-installationer kan blive gennemgået af vores tekniske sagsbehandlere, fordi vi nogle stedet har konstateret manglende vedligehold, siger chefkonsulent Steffen Schollert Nielsen fra Sikkerhedsstyrelsen.
Hvert år udfører Sikkerhedsstyrelsen omkring 2.000 tilsyn med elinstallationer for at hindre, at mennesker eller dyr kommer til skade eller ejendomme beskadiges.
Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

