
Når byggeriet med det forestående projekt i Ørestad UN17 Village begynder, bliver det med FN’s 17 verdensmål i centrum. Elinstallationsvirksomheden Elcon har vundet el-entreprisen på projektet, og skal nu bidrage til, at verdensmålene bliver integreret som en del af byggeriet.
Elsons olle bliver – i samspil med de andre leverandører i byggeriet – at byde ind med unik viden om eltekniske elementer samt udførelse af projektet, når byggeriet forventes at påbegyndes senere i 2022. Første skridt bliver dog samarbejdet om planlægningsfasen. Et skridt, som Thomas Schalek anser som klart det vigtigste i forbindelse med grønt byggeri.
Skal man succesfuldt udføre et projekt som UN17, der har hyper-fokus på bæredygtighed og ansvarlighed, kræver det et stærkt samarbejde på tværs af faggrupper. Den indledende fase er essentiel, for det er her, at vi skal tage højde for alle aspekter inden for bæredygtighed og social ansvarlighed i projektet. Det gælder både i materialer, men i lige så høj grad i selve byggeprocessen, siger Thomas Schalek.
Byggeriet UN17 Village skal opføres med den anerkendte bæredygtighedscertificeringen DGNB. Certificeringen er en tysk ordning, som byggebranchen i Danmark har tilpasset til danske krav og standarder for byggeri, og det er den certificering, mange forventer vil blive fremtidens bæredygtige blåstempling for et byggeri sammen med Svanemærket.
Vil man være en central aktør i grønne entrepriseopgaver, kræver det en ny tilgang til arbejdet. Det bunder i en stor eltekniske faglighed, man kan bringe til bordet. Og det kommer i høj grad fra erfaringer, man får i arbejdet med projekter som UN17. Jeg er sikker på, at vores el-entreprise i Ørestad bliver en billet for os til fremtidens grønne entrepriseopgaver, siger Thomas Schalek.

