
Varmepumperne er ved at slippe af med de mentale stopklodser hos forbrugerne. Tvivl om ydeevnen og høj pris har været årsag til, at mange forbrugere har valgt den fra, men den holdning er hurtigt ved at ændre sig, viser en undersøgelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, som YouGov har foretaget
På bare ét år er antallet af boligejere, som angiver, at høj pris er en barriere for at investere i en varmepumpe, faldet fra 42 procent til 18 procent. Samtidig er andelen af boligejere, der mener, at den økonomiske gevinst ved et skifte er for lille, dalet fra 29 til 18 procent.
Frem mod 2030 er der behov for at udskifte cirka 30.000 olie- og gasfyr årligt i den danske boligmasse for at nå den politiske målsætning om at nedbringe CO2-udledningen med 70 procent. Her spiller varmepumperne, sammen med fjernvarme, en nøglerolle, og derfor er det enormt positivt at nogle af de negative myter, som har bremset udbredelsen af varmepumper, er ved at være ryddet af vejen, siger Simon O. Rasmussen, der er underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne
De senere års mulighed for tilskud har også rykket med ved den generelle opfattelse
Man skal huske på, at grønne tilskudsordninger er en billig og effektiv måde at nå målene for CO2-reduktioner. For selvom det koster penge at dele tilskud ud, så er hovedparten af investeringen fortsat private penge og tilskudsandelen vender stort set altid retur til statskassen i form af momsen på den samlede investering. Derfor er det overordnet set en fornuftig økonomisk løsning at støtte danskere, der gør det rigtige, med en økonomisk gulerod, påpeger Simon O. Rasmussen.
Kilde: TEKNIQ Arbejdsgiverne

